Ole Kildegaard med pensel i hånden.
Det er sol og høj himmel i Ole Kildegaards billeder. Han trodser dåbsattesten og bliver yngre og
mere og mere vital i sit penselstrøg og farvevalg, jo ældre han bliver. Dejlige billeder bliver til,
hvis ikke lige udenfor vindueskarmen, hvor Vestehavet er næsten nærmeste nabo, så har i hvertfald
et langt liv i så tæt kontakt med den store natur givet forkærlighed for den sansede natur.
De seneste års billeder er stort set abstraktioner med en svag skelen til et havmotiv – en
kystlinie – men heller ikke mere end lige. Farvekombinationer sat på lærredet med stor energi og
eksperimenter med flader sat skarpt op på hinanden giver liv og dynamik i motivet. Hele farveskalaen
spiller og ringer. Den er åbnet mere op i de senere år. Citrongul spiller på ultramarin. Rød og grøn
braser ind på hinanden. Meget fin energi, grove træk, måske spartlet op på lærredet. Der er lys,
lys og atter lys i Ole Kildegaards motiver.
Vagn Hasle var en god ven og tidligere var der motivmæssig inspiration derfra – nu er Ole i sin
egen boldgade.
Han er et godt bevis på, at alder er en størrelse man kan vælge at forholde sig aktivt til – ikke
en hindring.
Han er aktiv i billedskolen på Gimsinghoved, hvor der tegnes croquis hver lørdag. Herlige skabninger
i let streg og med stor indføling.
Man bør ikke se en udstilling med Ole Kildegaards billeder uden et afsnit med udvalgte
croquis-tegninger. Hvis ikke Ole Kildegaard selv er en glad malenisse, så nyd det lille julekort med
henholdsvis Hr. og Fru Julemand i bar figur og nisshue. Så fint og øjet er ikke tabt for kroppens
forgængelighed og de krogede knæ.
Ole Kildegaard passerede 70 – årsdagen i fin stil. Der er vist mere i vente