Kunstens græsrødder
Skrevet af: Nina Bernth-Andersen
Alt ting begynder et sted, alle kommer et sted fra……….i de senere år er specielt litteraturen blev oversvømmet af værker, hvor forfatteren beskriver en opvækst, oftest traurig og grum i en gudsforladt flække et eller andet sted i Danmark.
Nu er det gudskelov ikke alle steder, at de kunstneriske sjæle er vandret ensomme rundt i natten og hulket op mod månen.
Der er eksempler på lange og kontinuerlige forløb, hvor både en og to generationer har været aktive i at facilitere produktionen af kunst.. Det er ikke det enkelte værk, der her er interessant, men betydningen af et fællesskab, der vender sig udad og tilbyder oplevelser, sammenhæng, accept af den kreative/ æstetiske dimension, som en fuldgyldig og autentisk ramme til at opleve, sanse og forstå verden i andre fortolknings-kategorier, end dem vi ser i moderne massemedier og en omsiggribende massekultur.
Et sådant fællesskab er kunstsammenslutningen ”Jyderne”. Fra efterkrigstidens kulturlandskab, hvor kunst blev stavet med stort K og var en interesse, som oftest det pænere borgerskab gav sig af med, og så frem til i dag, hvor det er tilgængeligt for høj og lav – nu er det en udfoldelsesplads på linie med mange andre udtryksgenrer og fritidstilbud.
Rundet af og fungerende i det nordvestjyske område med medlemmer fra Herning og op til Limfjorden er sammenslutningen er en kreds af udøvende, både semi -og helt professionelle kunstnere, med hver deres særpræg.. Igennem årene har der været talrige medlemmer, der er vandret igennem kredsen, gået videre i andre cirkler eller sprunget ud i egne veje. Fælles for alles bestræbelser har dog været at byde ind med personlige bud på, hvorledes verden – set udefra og indefra – kunne tolkes og fortolkes.
Sammenslutningen har vist sig langtidsholdbar, i det den nu løber i sit 75. år. I 1939 dannede en kreds af vestjyske kunstnere ” De 6 Vestjyder”, der i 1947 tog navnet ”Jyderne”. Måske kan en del af successen tilskrives, at medlemmerne har erkendt, at menneskelivet kræver flere stabile indtægter end kunstnerlivet har kunnet honorere, men selvom det så for de flestes vedkommende har betydet erhvervsindtægter i mere anonyme fag( med til hørende arbejdsindsats,) så har foreningen år efter år trukket et sejt og respektvindende læs i sin stilfærdige insisteren på, at livet var mere end pantegæld og billige tilbud i nærbrugsen.
Det kan ikke understreges kraftigt nok, ej heller ofte nok, hvor dybt afhængig kunstproduktionen i et land, er af et miljø, der lokalt placeret giver oplevelser: indtryk- proces- erfaring, og genererer forbilleder; det vil sige inspiration til kommende generationers vækstlag af nye kunstnere. Det er hele den essentielle række af faktorer, der skal være på plads, for at vi til stadighed kan have en kunstproduktion i gang, hvor de ypperste produkter så til slut bliver omgivet af intellektuelle skønånder, der i institutions-regi fortæller os, hvad vi skal se, tro og mene om et givent værk.
Fødekæden starter et helt andet sted. I udkants-Danmark, i den rådne banan, den grønne agurk – geografien er fløjtende underordnet – så længe der findes ildsjæle lokalt, der vil andet og mere end at være bisidder til en bedøvende enhedskultur, der oftest er mediebårent.
Kunst handler om at være tilstede, se sin tid, sig selv – stå ved det i en personlig udfoldelse og lade det blive set i det forum, som til enhver tid er ens bundne geografiske udgangspunkt , enten kan man vælge at flytte sig, men man kan også vælge at blive og blive aktiv i rollen som inspirator for andre i miljøet og vise, at kunst har ikke kun `en vej – men mange!
Måske er synet en af de sanser vi allernødigst vil være foruden. Vi oplever og aflæser verden omkring os gennem vores evne til at modtage indtryk udefra.Og vi begriber verden ved at bearbejde disse indtryk.. Vi indskriver os i vores samtid, erkender vores fortid og gisner om fremtiden. ! Ingen kan være i tvivl om kunstnergruppen ”Jydernes stærke bundethed og afhængighed af de motiver verden omkring dem byder til. De har set og set på verden omkring dem. Skåret farver og linier ud af tilsyneladende vilkårlige motiver og skabt deres egne billeder.
Store topografiske folder sig ud under Knud Laursens hænder . Linier og luftsyn i store strøg over lærredet hos førstenævnte, mens teknik og farve indædt slås om førstepladsen hos den næste, nemlig Ole Daniels. Ole Thinesen sniger sig ind som en hybrid med en tilsyneladende real afbildning af verden, der dog åbner port ind til surreale dimensioner. Ole Kildegaard er stædig i sin fastholdelse af et udvalgt landskabsmotiv.
H.C.Petersen og Niels Steen Sørensen går i modsat retning og åbner porten ind til et sjæleliv vi alle har, de fleste af os, dog uden billeder. De maner billeder frem af det sjæleliv, der vejer tungest men ikke kan sættes i faste dimensioner.
I en helt anden boldgade står gruppens skulptør og billedkunstner, nemlig Paul Cederdorff. Dennes arbejder er som selve kunstens urkilde. Det er umuligt at slå en prop i den mand. Eksempelvis er hans små figurarbejder vidunderlige anarkistiske ”djævleyngel” af selve skabelsesenergien. Den mand går aldrig på pension.
Lad os håbe at kunstnersammenslutningen heller ikke gør det, men indlemmer nye medlemmer til næste ombæring af kampen for og med kunsten.
Jydernes logo
Jydernes logo er en helleristning fundet ved Rydhaveslot ca. 15 km. nordøst for Holstebro. Stenen er en marksten fundet 1961 med en indridset strålefigur. Et tidligere medlem, maleren og forfatteren Henry Bailum (1917 – 1985), gjorde gruppen opmærksom på Vinderup stenen, som han mente var det ældste billede skabt i Vestjylland. En anden af Jyderne lavede en aftegning af stenen med figuren.
Jyderne blev enige om, at figuren var så god, at de ville bruge figuren som deres mærke, ikke mindst, fordi arkæologerne, ikke kunne blive enige om hvorvidt det var en ægte helleristning, idet den ikke lignede noget, de før havde set. Senere har man fundet lignende ristninger rundt omkring i verden. Helleristningen har siden været Jydernes mærke og har været med som vartegn på mange udstillinger bl.a. i Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Ungarn og selvfølgelig i Danmark.