At beskrive denne kunstner i få ord synes umuligt; et liv i højeste gear med hensyn til produktioner, projekter,
samarbejdsrelationer og rejser i indog udland. En flittig, arbejdsom, udfarende kunstner med vilje til handling.
At beskrive kunstnerens værker er tillige en rejse i rum og tid. Paul Cederdorff er et af disse kunstneriske væsener,
hvor tingene aldrig har lukket sig omkring ham. Han har aldrig rendyrket sin »stil« så meget at den skabende energi
er gået i stå omkring ham.
Og gudskelov.
I sjælden grad har vi med en kunstner at gøre, som igennem hele sin mangeårige produktion er vandret ud og ind af tiden,
grebet ud efter tidligere perioders kunst, ladet sig inspirere, kasseret, smidt ud, set muligheder og brugt løs af det
hele i et omsiggribende kreativt kaos. Man tror, at nu har man set det hele, fundet tråden — men nej! Straks er vi rundt
om et nyt hjørne og Paul Cederdorff har endnu en gang spundet sin egen personlige fortolkning af de forlæg han har haft
til disposition. Det er ganske enkelt en fornøjelse. At se bredde og dybde fra en og samme hånd. Og han er ganske
tilbagelænet, når han ser på materialer. Teknikker ligeså.
Skal man samle opmærksomheden på en enkelt kategori af værker fra hans hånd må det være det skulpturelle. Og her ikke kun
i kategorien af de bundne bestillingsopgaver fra det omkringliggende samfund, som han har engageret sig så voldsomt i op
gennem årene, men hele bredden i hans skulpturelle produktion.
Fra de mindste miniature unika, hjemmestøbte fabelvæsener, der nærmest klatrer ud fra historiens og litteraturens skattekister,
til mandshøje granitfigurer, der løber i lige linje tilbage til vores oldtids mere rå udsmykningsformer over til næsten
hjertegribende enkle værker over troens kraft og betydning for det enkelte menneske.
I Paul Cederdorffs skulpturproduktion og i hans øvrige billedkunst løber menneske, håndværk og inspiration sammen i en synergi,
der løfter værkerne ud over deres egen konkrete tid. De vil stå parat når næste generation leder efter forbilleder.
Hans produktioner vil indgå i kunstens umættelige »fødekæder«, hvor mængden af det oplevede, det sete danner grobund for de,
som følger efter.